søndag den 28. september 2014

Lark Slipover eller lun lille vest

I mine gemmer fandt jeg lige en opskrift på en lille vest, som jeg måtte strikke. Det er en Isager fra bogen "Finstrikket". Slipover - mon unge bruger det ord?

Jeg har strikket længderne til en str. 3 år og overvidden til en str. 1 1/2 år.

Mange børn er lange og tynde i forhold til opskrifternes overvidde, har jeg erfaret. I hvert fald mine to børnebørn falder uden for de sædvanlige standardmål.

Jeg har strikket på p 3 1/2 i højlandsuld og alpaka.

Ca. 80 gram af den første og 40 af den næste.

Det er masser af vrangmasker og en enkelt drejet ret ind imellem

I starten strikkes rundt, men foroven frem og tilbage, hvor man så må ud i drejet vrang.

En lille sag, der tager lidt tid, men jeg synes, den er det værd.

Nu skal den så lige have den obligatoriske uldvask, så maskerne kan lægge sig pænt.

Den er en del af en overspringshandling fra Laneway, mens jeg ventede på garn til lommerne.

Det kom så i går. Orange blev den ikke helt. Nærmere ja....mandarin hedder den.

Kender I mon det, når I skal bestille garn, at man godt vil have portoen gratis?

For at få det må man jo købe for et vist beløb..... Jeg ramte 4 kr over, men så fik jeg det også sendt kvit og frit. ;0)

Så nu har jeg udvidet lageret af uld med skumbanan, grov sennep og kommen.

Alpakasamlingen med flødeskum

Og så lige forskellige farver i uld/bomuld

Så er der lidt til vinterisolering, lange vinteraftener ved brændeovnen og hvor gode ideer til "småtterier" kan tage form.

Jeg glæder mig allerede

God søndag

 

 

 

5 kommentarer:

  1. En skøn lille vest, du har lavet.
    Kender godt det med, at få mængden til at passe med portofrit, men det er nu også rart med lidt af hvert liggende, så kreativiteten kan blomstre frit.

    SvarSlet
  2. Tak. Dejligt med forståelse og netop lige min tanke.

    SvarSlet
  3. Den med portoen kender jeg så godt, måske det er derfor lageret bliver større, og så fin en vest. Det med længden og størrelsen kender jeg godt.
    Dejlig højlandsuld, hvad hedder den røde?
    Go` søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den røde er så den, der skulle have været orange - men den hedder mandarin. kan du lide den?

      Slet
  4. Nåhhh hvor er den vest fin. Når jeg strikker til børnebørnene, bliver der også lavet lidt om på længde i forhold til str, Nødvendigt, synes jeg, for at det skal passe. Lækre indkøb du har gjort dig. Jeg skal også passe på, når nyhedsbrevet fra Garnudsalg kommer. Det er alt for fristende og projekter bliver jo hurtigt færdige...sådan oppe i hovedet, men jeg kan ikke følge med og garnlageret vokser stødt :)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.