lørdag den 6. september 2014

Ugens småtteri .... Blød, blødere, blødest

Endelig er det weekend og jeg nyder det.

Ingen planer

Helt min egen tid

Vel kunne der trænge til en våd klud og en støvklud hist og pist. Men når arbejdsdagene er lange, er det svært at bruge sin kostbare fritid på den slags ligegyldighed ;)

I hvert fald stod jeg tidligt op i morges for at få mest muligt ud af dagen.

I ugens løb har jeg strikket en lille trøje ca str. 9 mdr.

Garnet er det blødeste bløde, som er vidunderligt at strikke i - nemlig fra et cone med babyalpaka, som jeg købte fra garnudsalg.dk for to år siden.

Da der var 1500 gr i alt, så er der et stykke vej igen. Især da denne lille sag kun vejer 82 gram.

Jeg har strikket den oppefra og ned. Jeg har nogenlunde fulgt en engelsk opskrift, som jeg har printet ud fra Ravelry for længe siden - "garter yoke baby cardi". Jeg har strikket på pind 4 med dobbelt tråd.

Nu ligger den i vaskemaskinen og vugger sammen med andre småtterier.

Snart skal jeg til at bruge "Ris", som jeg strikkede i samme garn i foråret. Den bliver lun og blød at kravle ind i.

Kølige dage må dog gerne vente alligevel. I denne uge har jeg nydt solen i de frikvarter, hvor jeg har gået tilsyn.

Nydt børnenes leg.

Når det bliver koldt kan de være svære at få ud. Det mærkes i timerne.

Vi har også haft besøg af fætter Grøn på skolen.

Det er ham, der hjælper med at få os alle til at indse, at et godt og trygt miljø får vi, når vi taler pænt til og om hinanden

God weekend

 

 

2 kommentarer:

  1. Ja, det med prioriteringer kender jeg godt!!
    Disse sensommerdage har haft en egen stemning... enten i skolegården eller ude på campingpladsen... Det er som om alle skal suge det sidste sommerstemning til sig. Der råhygges og snakkes, mens diverse gøremål overståes.
    Også god energigivende weekend til dig.

    SvarSlet
  2. Håber også du har nydt weekenden og prioriteret det bedste for dig

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.