fredag den 19. september 2014

Grønland, Laneway og tiltrængt weekend forude ....

Jeg er træt og mat i sokkeholderne, som man siger
I går torsdag kørte vi fra det midtjyske til hovedstaden - godt 650 km frem og tilbage for et par timers berigelse.
Manden min skulle til møde i Kræftens Bekæmpelse, så derfor fik jeg lov at gå en time før fra arbejde, så jeg lige kunne smutte med og besøge datteren min. Hun bor på "Amar"

Hun og jeg mødtes på Østerport Station og startede med at gå tur omkring Søerne.

Det gode vejr - betød liv og glade dage. Byfolket nød det helt fantastiske solskinsvejr.
Det samme gjorde vi.

Efterfølgende spiste vi  god mad på en thailandsk restaurant - og nåede lige ud på Amager, hvor Laneway skulle prøves, inden jeg blev samlet op igen.

Laneway havde jeg selv prøvet, men da hun skal havde den lidt større, så var det jo spændende at se, om den passede.

Herunder min prøvning - og jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg kunne få lyst til en.....

 
Den sad godt på hende. Hun vil have lommer i, som opskriften foreskriver, så det må jeg så se, om jeg kan få lavet. Hun vil også have den lidt længere.

Hvad hun ønsker - skal hun få.

Den eneste ulempe er, at jeg lige har modtaget de skønneste bøger fra min yndlingsdesigner.

 
Længe har jeg glædet mig til strikkebogen "Grønland".
 
Jeg var i 2004 på vandretur 14 dage i Sydgrønland, så jeg føler, vi har bevæget os i samme landskab.
 
"Østen for solen" gav samme gode følelse, da jeg havde den glæde at besøge datteren i Thailand, hvor hun var i praktik et halvt år, da hun uddannede sig til journalist.
 
Jeg har lige bladret bogen igennem og jeg glædes bare over alle de smukke naturbilleder.
 
Tænker på følelse af at sidde her ved indlandsisen og høre lytte til vandets brusen sammen med
den skræmmende følelse, at hvis man faldt her, var man revet væk for altid
 
 
Eller når vi trætte efter lang dags vandring slog lejr og tændte bål for at lave mad - ofte friskfangede fisk. Tidligt i soveposen - og tidligt op næste morgen for at vandre videre.
 
Naturoplevelsen var ubeskrivelig. En oplevelse for livet
 
Jeg vil fortabe mig i Annette Danielsens dejlige bog i weekenden - det ved jeg allerede
 
Strikkemodellerne ... Jamen hvor skal jeg begynde?
 
Nå ja, nu skal Laneway så lige være færdig......først, ikke?
 
God weekend
 
 


1 kommentar:

  1. Åh, ja... Jeg sad også og var retur i Ilulissat da jeg bladrede i bogen! Den er på ønskesedlen... Jeg har forbud mod indkøb til efter jul... fødselsdag i november... så der skal være noget at skrive på ønskesedlen. Det er der nu! Sammen med Kofteboken, når den udkommer!
    Hvem er i lommen på hvem? God strikkehyggeslappeafweekend!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.