Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

fredag den 16. maj 2014

Løbeturens små fornøjelser...

I dette indlæg vil jeg slet ikke nævne, det der S....

Konsekvensen af denne interesse resulterer sommetider i manglende motivation til at komme ud at løbe.

At løbe kan også godt være lidt kedeligt, indtil vanen er indarbejdet, og det ikke kan undværes ligesom det der S...., du ved nok.

Årstiden gør dog meget. På denne tid er der så meget at lægge mærke til i naturen og glæde sig over.

Fuglenes kvidren. Duften af muld og blomster. Den friske luft.

Tanker, der få ro til at blive forfulgt eller lov at passere.

For et par uger siden under det blå indlæg i regnbuelegen fandt jeg en svanerede, hvor fatter stod og holdt vagt, mens mutter lå på reden.

I morges besluttede jeg mig for at løbe ud til søen for at se, hvordan det gik.

Jeg var lidt bekymret for, om hun kunne få fred til at ruge tiden ud.

Det første jeg så var da også en tom rede. Spændt løb jeg vide og nede i den anden ende af søen, lå de.

Omsorgsfulde svaneforældre med deres ti små ællinger. Grimme var de bestemt ikke!

Hyggeligt - og motivation nok til de næste mange løbeture. For nu skal jeg jo se dem vokse til.

Luften gjorde godt i lungerne.

Et dejligt brusebad

En kop kaffe

Måske vil jeg sætte mig med det, jeg ikke ville skrive om i dag

God bededag

 

 

 

1 kommentar:

  1. Vi glemmer lige alt om S.... Og nyder turen,naturen og de dejlige svane ællinger. De kunne også få mig op af sofaen....jeg nøjes med at gå, men det er jo også sundt og giver mange indtryk og oplevelser.
    God løbetur....

    SvarSlet