Måske jeg skulle omdøbe bloggen til "Hobbittens Løbemasker".
Søndagens morgentur har givet fornyet energi. Jeg kigger efter gode motiver, mens jeg løber.
I dag fandt jeg denne lille historie - eller jeg filosoferede lidt over motivet.
Rundt omkring os dør folk af cancer. Sådan er det, når man arbejder frivilligt i Kræftens Bekæmpelse.
For nogle er det så hårdt, at de vælger livet fra på egen hånd, før sygdommen gør det.
Således en af mine seminariekammerater fornylig. Fremskreden mave - tarmkræft. 57 år. Han skød sig selv.
En kvinde midt i tredserne med fremskreden kræft hængte sig selv, mens manden et kort øjeblik var hjemmefra.
Andre kæmper eller afventer.
Det er barsk at måtte sige farvel til livets forunderlighed, før man er mæt af dage.
Jeg er bestemt ikke mæt af dage. Tværtimod.
Jeg elsker syrenernes duft i næseborene.
Dejligt når tilværelsen er skyfri, som en klar, blå himmel.
Søndagens billeder fra mine 5 km
I går nød jeg dagen i Ribe og fik en tur i pariserhjulet sammen med ældstedatter og svigersøn.
Fik også lige set mellemste og yngste datter. Og det var godt.
I eftermiddag skal vi i cirkus Dannebrog - traditionen tro sammen med børnebørnene.
Livet er godt
Forunderligt er det også at sidde her i udestuen og glædes over dette smukke design. Hvordan finder man dog på det?
To pinde og en snor og på forunderlig vis flettes trådene ind i hinanden.
Fantastisk
God forunderlig søndag til dig kære læser
Sendt via Blogsy
Hvor har du dog ret - men det kan være så svært at fokusere på det smukke, når man har rigtig ondt. Eller når udsigterne ikke er så gode - eller når ens elskede også er påvirket af sygdommen - der skal VILJE til! Tak for dit fine indlæg.
SvarSlet