Udvalgt indlæg

Hvad er kjolens navn ....Kjunika1 ....24....

Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

fredag den 2. maj 2014

Strikkekrise.......

Jeg strikker lidt på må og få, for derefter at trevle op.

Startede på Sommersky i uld/silke, men den var ikke så ligetil, som jeg troede. Mønsteret er let nok, men det skal jo passes til maskeantal, sidesømmene mv., så nu er det trevlet op igen.

Måske får den chancen en anden god gang

Nu forsøger jeg mig med en sommertop i lysegult Mathildegarn - en bomuld fra strikaf.dk

Bogen hedder Silke og er fra BC garn

Jeg forsøger at strikke modellen på rundpind i stedet for frem og tilbage. Men tror lige jeg trevler op igen, der er noget med indtagninger i siden, der kolliderer med hulmønsteret. Lidt perfektionist er jeg nok, når det kommer til strik.

1. Maj holdt jeg seniordag og mødtes med folkeskoleveninder fra de glade tresser. Syv var vi samlet, hvoraf jeg ikke havde set de fire de sidste 45 år. En dejlig dag fuld af indtryk.

I dag har vi et socialt arrangement - otte gæster kommer til frokost og kortspil, så jeg må ud af dynerne og i gang.

Der er lige denne hænger fra sidste indlæg - her i nærbillede - hvad er det?

Håber meteologerne har taget fejl, og vi får en weekend med godt vejr.

Lige her og nu ser det godt ud.

God weekend

 

 

2 kommentarer:

  1. Uh... mon der er noget i luften????? Jeg har også strikkekrise.... Har flere ting på pindene... det bliver ikke, som jeg vil have det .... piller op og starter forfra...! Og min højre skulder doserer strikketiden,så det tager pokkers lang tid at se om næste forsøg er bedre!!!! Jeg håber sørme det snart går over med den antistrikkevirus!
    Dimsen er da vist et kyskhedsbælte! Ringkøbing Museum skulle have et lignende i jern!

    SvarSlet
  2. Jeg siger også kyskhedsbælte;-)
    Go weekend til dig.

    SvarSlet