Jeg er ikke så meget for montering, hvorfor jeg oftest vælger at strikke oppefra og ned og ud i et, så der kun er få ender at hæfte, hvilket mine opskrifter også bærer præg af.
Desuden kan jeg godt lide, at der ikke er generende sømme i børnetøj.
En gang imellem er der side- eller ærmesømme, der skal syes sammen. Det er ikke altid, der står i opskriften, hvordan kantmasken skal være - så er det en god idé, hvis det efterfølgende skal sys sammen - at sørge for en knudekant - altså strikke første og sidste maske ret på alle pinde.
Jeg har lige strikket endnu en rilletrøje - designet af Lene Holme Samsøe. Den er strikket oppe fra og ned, men ærmerne er strikket frem og tilbage, så de skulle efterfølgende sys sammen.
Den er strikket i str. 3 mdr og så er det vigtigt med så flad en sammensyning så muligt, så barnet ikke generes af en mærkbar "søm" - det kan jo af gode grunde ikke fortælle, hvis det generer.
Hvordan dette gøres på en fin måde, kan du se på videoen i slutningen af dette indlæg.
Rilletrøjen herunder er strikket i fv rullesten i Blackhill Cottonwool på p 3. Der er brugt ca 85 gr. Knapperne er i dette tilfælde næsten lige så dyre som garnet - 7 træknapper skulle der til. Jeg har givet trøjen lidt ekstra længde - og ærmernes ribkant kan foldes op i starten.
Det var et bestillingsarbejde, så modtageren må gerne føle, at hun har fået en trøje med længere holdbarhedsfrist :)
Da det var ukendt på bestillingstidspunktet, om det blev en dreng eller pige, blev der valgt en neutral farve og model - intuitivt ramte jeg rigtigt med knaphullerne. Det blev en dreng!
Jeg har tidligere strikket rilletrøjen med hulsnoning i ribben, hvilken gør den mere feminin - derfor er knaphullerne placeret efter en pige. Den blev strikket i superwash uld str 6 mdr ca 2 ngl.
Samme opskrift - og alligevel forskellige i udtryk
Glædelig 2. december
Det er jo nærmest en julepakkekalender du har startet op.Det er nogle gode fif du er kommet med.Du strikker meget flot.Beundringsværdigt.Jeg strikker også pænt når det er ensfarvet.Jeg kan bedst lide at strikke krævende mønstre.Det bliver dog altid lidt ujævnt ikke glat og fint som ved ensfarvet strik.Jeg skal formentlig øve/praktisere noget mere med mønsterstrik.
SvarSletBrit
Ja, Brit intentionen er en slags julekalender - for at tvinge mig til at blive mere aktiv på min blog. Nu får vi se, om jeg kan komme op med så mange tip :) Jeg har det held, at jeg formår at strikke meget ensartet og jævn - men det er bare noget jeg gør, så det har jeg intet godt tip til. Jeg kan anbefale Isblomster eller Den Spanske blonde - et dejligt mønster at strikke
SvarSletTak for tippet. Du laver de mest sirlige ting. Helt utroligt fint.
SvarSletVil du forklare, hvordan du laver kanterne vef forstykkerne så fine? De ser belt hæklede ud.