Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

mandag den 27. januar 2014

Drømmer om mit næste projekt........

Status: Er i gang med ærmerne på Hr. Trøje.

Det er ikke problemfrit at strikke uden opskrift til en tætbygget, firskåren, kort mand med et godt brystmål.

Ærmerne er for vidde. Måske blev raglanen lang nok, men der skal jo være bevægelsesfrihed.

Jeg fandt en - tror jeg - genial løsning. Jeg tager ind lige under ærmet, så der bliver en kile. Ikke noget jeg har prøvet eller set før, men det kom til mig i strikkeprocessen.

Det vender jeg tilbage til, når den er færdig, og jeg har fundet ud af, om det dur.

Lige nu er det så bare et par ærmer, der skal strikkes rundt og rundt, til de har den ønskede længde.

Jeg glæder mig til den er færdig - og modtageren forhåbentlig bliver tilfreds med den. (Måske fortryder jeg lidt, at jeg ikke bare købte en trøje til ham i fødselsdagsgave)

Selvfølgelig er jeg begyndt at drømme om mit næste projekt/overspringshandling.

Hvis du ser op på min "header", så er der et cone med hennafarvet garn i højlandsuld og alpaca til følgetråd.

Det står i mit skab og er begyndt at røre på sig.

Kunne det måske ikke være flot til denne model?




Kunne godt trænge til endnu en lun sag at putte mig i.

Bidende koldt er det  - så gode drømme om ting, der luner, gør godt.

Heldigvis har jeg min "Sukkertrøje" (ligger under juni 2013)  til at varme mig - ind til videre

God mandag til dig - håber du holder dig lun i hjemmestrik.

3 kommentarer:

  1. Det var da en skøn model, den grønne. Hvor finder man opskriften på den?

    SvarSlet
  2. Det kan da vist blive svært at holde sig til herrens sweater! Med sådan en fristelse lige for næsen... Den er både sporty og elegant... Bliver spændende at følge med i!

    SvarSlet
  3. Jeg har haft den gemt i favoritter på Ravelry et stykke tid. Det er samme designer, som lavede Peasy. Så den er engelsk. Kan findes her:
    http://www.ravelry.com/patterns/library/maestro

    SvarSlet