Kigger jeg på vejret, emmer det ikke ligefrem af sommerferie. Men sådan er det. Skolen er lukket, så ud over et par praktiske gøremål og en afskedsreception i næste uge, så er der lukket og slukket for mit vedkommende til 5. august.
Sikken en herlig masse egen-tid. Sjovt nok kan jeg godt blive lidt panisk her i starten, for kan jeg nu nå det, jeg gerne vil. Men pludselig nydes der bare og tages en dag ad gangen.
Næste weekend skal vi til et guldbryllup. Planlagt er også en weekend i København med mine 3 døtre, som jeg glæder mig rigtig meget til og en uge i sommerhus med børnebørn. Resten må opstå undervejs.
Jeg nyder også meget at være hjemme uden skema og aftaler.
Vi havde en hyggelig afslutning på skolen i går, hvor der var sommerfrokost.
Der er en del praktiske gøremål herhjemme, der trænger - men ellers håber jeg da også på masser af strikketid. Nu gælder det fødselsdagsgaven - før må der ikke startes på andet..... :(
Trøjen vokser da også lidt hver dag i denne tid.
Lidt overspringshandlinger bliver det dog til - men de er nu omdøbt til Ditlevs charmeklude :)
De passer lige til tv-kiggeri eller bilture.
Rart at få brugt sine bomuldsrester.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.