I køleskabet er den dej, som jeg satte til langtidshævning i går ved at gå ud af sin gode skål.
Et lille fif når dejen er godt klistret er en is- ske. Den former bollerne fint. Jeg dypper den af og til i lidt vand.
I denne dej har jeg puttet godt med hørfrø og 5-kornsblanding, fuldkornshvedemel og grove havregryn. Økologisk :)
I dag blev der 46 boller ud af en dobbelt portion. Så er der til fryseren.
Ind i mellem de to hold bagning er der tid til lidt strik på det sidste ærme
Vupti ... Så er det tid til en kaffetår og en nybagt bolle. Mums
Opskriften jeg har brugt kommer her:
Koldhævede grovboller
10 g gær
8 dl koldt vand
1 spsk. Salt
2 tsk. rørsukker
200 g hørfrø, solsikkefrø og græskarkerner
200 g grahamsmel, fuldkornshvedemel ell. lign.
200 g havregryn
300-350 g hvedemel
Gæren opløses i det kolde vand, og alle ingredienser blandes efterfølgende i gærvandet.
Dejen skal være meget lind.
Stilles i køleskab i min. 12 timer, tildækket med husholdningsfilm. Formes til boller med en ske alt efter den størrelse du ønsker, og stilles på bagepapir. Ovnen tændes på 250 gr og bollerne stilles i ovnen når denne er tilstrækkelig varm. Bages i ca. 20-25 min.
Dejen kan sagtens stå på køl i 4-5 dage, så man kan bage frisk brød hver dag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.