Om mig

Mit billede

Jeg var ung i de glade 60´er, hvor jeg strikkede hønsestrik og store islandske trøjer. De var varme at have på til jazzbal. Min blog er mit fristed. Her deler jeg ud af mine erfaringer om strik, som jeg har genoptaget her i mine glade 60´er. Jeg finder glæde og ro ved at sidde med strik i hænderne. Min blog bærer nok præg af, at jeg er lærer og gerne deler ud af den viden og inspiration, jeg suger til mig i blogverdenen.
 
 

tirsdag den 24. juni 2014

Contiguous skulder konstruktion .... eller forskellige top-down muligheder

Som I nok har læst i de to forrige indlæg, er jeg optaget af en ny måde at lave top-down trøjer og cardigans uden nødvendigvis at lave raglanærmer.

Det er altid godt at have et valg.

"Kun én mulighed - så bliver det tvangspræget
  To muligheder - så har man et dilemma
  Tre muligheder - så er der et valg"


Det har jeg nu

Der er raglanen, som jeg bruger, når jeg vil have højere nakke. Her starter ærmet som regel med 6 masker, som på blondetrøjen - og raglanen starter på toppen af skulderen og giver en god runding og pasform - til mig

Så er der Liselottes, der har en for mig ret vid halsudskæring, som min nakke fryser i. Raglanen her er vist det man kunne kalde 45 grader. Her starter ærmet med ca. 20 masker

 
Og nu den nye mulighed for at lave min egen skulderkonstruktion, så den netop passer mine smalle skuldre.
Samtidig ser det ud som et "indsat" ærme - selvom det er strikket i en sammenhængende arbejdsgang ligesom raglan top-down.

I aftes fandt jeg denne lille video på youtube, som på to minutter gav en hurtig indføring i, hvordan det er nemt at konstruere, så det bliver personlige mål.

En god ting tænker jeg, da man så har bredden på trøjen med det samme. Ved raglan kan det sommetider knibe at få udtagningerne til at passe med den vidde, man gerne vil have, hvis man strikker efter eget hoved og i et ukendt garn.




Altid dejligt at lære nyt - og nu er der kun godt og vel en uge til jeg skal på kreativ højskoleophold.

Om jeg glæder mig!

 
 
Rigtig god onsdag

4 kommentarer:

  1. det må jeg absolut pröve, minder iövrigt lidt om Elizabeth Zimmermanns tilgang til strik, ser ud som du får dig en super fin cardigan.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Zimmermann må jeg da stifte bekendtskab med. Den sidder godt cardiganen - ind til videre.

      Slet
  2. Det var mig, der skrev om mønster til favoritfarven, og jeg er glad for, at du tester, for jeg kom lige til at strikke den blødeste sommersweater i børstet alpakke med silke, meget lækkert og ikke så dyrt. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på af forbedringer undervejs, som jeg skamløst vil benytte mig af :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet anonyme. Jeg mangler lige det sidste ærme. Kun få ændringer. Du skal bare lure alt det du kan få glæde af. Det er meningen med bloggen

      Slet