søndag den 29. juni 2014

Contiguousmetode godkendt ...cardigan færdig

Kan man strikke en cardigan på en uge?

Det kan man sagtens, når den er spændende og udfordrende nok.
Jeg startede sidste søndag efter et par dage forinden at have afprøvet metoden i dukkestørrelse ud fra et kursus på nettet

Jeg downloadede herefter en engelsk opskrift: My favorite Color

 
En imponerende opskrift - let tilgængelig og med små fine og for mig nye finesser - udover ærmekonstruktionen, som jeg er godt tilfreds med. Den sidder godt.

Hele cardiganen er strikket i et sammenhængende arbejde top- down. Sædvanligvis strikker jeg raglan og klipper op. Denne gang skulle fornemmelsen af et "indsat" ærme afprøves.

 
Jeg blev glædeligt overrasket over samtidig at lære en ny måde at lave kanter på, hvor man strikker kanten vinkelret på i samme arbejdsgang. På fotoet er det cardiganens nederste kant, der strikkes på samtidig med der lukkes af.

 

 
Facts:
Cardiganen er strikket i str. M i en tråd Blackhill højlandsuld i fv Rullesten (175g) og en tråd Blackhill alpaca (110g)
Den er strikket topdown på p 4 og p 3 til kanterne.
Montering: det kan ikke være simplere - hæft 4-5 ender og sy knapper i.

Ændring i forhold til opskrift: Jeg har strikket retrille bort på langs begge forkanter.


Her originalen ovenfor.

Det ville være en oplagt cardigan i et lækkert sommergarn - det havde jeg ikke på lager i søndags. Så det blev en lun cardigan til køligere tider.

Nu er det så tid til at strikke min sommerbluse færdig. Den blev lige skubbet til side i min iver efter at afprøve ny måde at lave ærme på fremfor altid at strikke raglan.

Sommerblusen har været påbegyndt mange gange og på mange forskellige måder, så den strikkes modsat denne -  i sneglefart



                                                                              God søndag



13 kommentarer:

  1. den er fin vil gerne strikke den men er den i stor str, da jeg fylder lidt meget , det er så svært at få en opskrift på en god trøje det sidder godt og er nem at stikke har du en dansk opskrift jeg kan købe hvid den fås i stor str, MVH Lillian

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lillian. Den findes helt op i 3X, så den er i store størrelser. Opskriften er på engelsk - men jeg vil undersøge om den evt. må oversættes. Den ligger til fri download.

      Slet
  2. Smuk trøje �� med fine detaljer. Top dovn er en super god fremgangs. Den må på min to do liste ��

    SvarSlet
  3. Hvor jeg dog elsker at se dine fine beskrivelser af opskrifterne. Når man kigger på billederne med din arbejdsgang, ja så kribler det helt i fingrene at afprøve det også ;-) Dine modeller er rigtig flotte og kan godt lide dine farvevalg .

    SvarSlet
  4. Du har godt nok haft travlt... Det er farligt at blive så optaget af nyt ;-)
    Tillykke med resultatet. Den er flot. Contiguous er bare genialt!!! Jeg er kun lidt(!) misundelig..... Men konkluderede, da jeg kiggede på garn og på UFO'er .... at jeg vist trængte til at få ryddet op i sidstnævnte!
    Men jeg skal helt sikkert afprøve My Favorite Color!!!!

    SvarSlet
  5. Den metode må jeg vist også lære, det ser bare godt ud. Flot model, måske ser jeg den i Ribe, selv om det gerne skulle være rigtigt sommervejr til den tid.

    SvarSlet
  6. Hvor er din trøje blevet flot. Her er opskriften printet ud, garnet fundet i gemmerne - så nu kommer alt det spændende☺

    SvarSlet
  7. Superfin trøje i rekordfart! Tak for test af opskrift, nu kan jeg jo roligt sætte i gang :)
    Hilsen Conny

    SvarSlet
  8. Lækker cardigan.★ Flot strikket.★ Kunne være dejligt med en dansk opskrift:-)

    SvarSlet
  9. Flot Flot Flot, du laver sådan nogen flotte ting. Jeg vil også blive glad for en opskrift på Dansk man kan købe.

    SvarSlet
  10. Ej hvor er du sej, den er super flot, må jeg spørge hvor på nettet du har fundet det kursus?? måske man kunne lære noget nyt :-) Vh Helle

    SvarSlet
  11. Håber du ser mit svar - http://www.ellenlarsen.blogspot.dk/2014/06/revolution-i-min-strikkeverden-nye.html
    her finder du link og beskrivelse

    SvarSlet
  12. Hejsa. Hvor er trøjen fin - findes opskriften mon på dansk, da jeg ikke tør kaste mig over en engelsk opskrift

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.